Online visitkort for Martin Albertsen

Martin AlbertsenJeg hedder Martin Albertsen og jeg arbejder til dagligt som Search Specialist hos IIH Nordic i
København. Her arbejder jeg på, at skabe gode resultater for vores SEO-kunder.

Privat bor jeg i Brønshøj sammen med min kæreste Sarah og min lille datter Sally.

Jeg har mere end syv års erfaring med e-handel og online markedsføring:

Tilbage i 2005 blev jeg ansat hos Expert Danmark A/S, der blandt andet står bag elektronikkæden Expert og hvidevareforhandleren punkt1. Her havde jeg blandt andet ansvaret for de to koncepters nyhedsbreve. Efter fire gode år hos Expert Danmark sprang jeg ud som selvstændig, hvor jeg blandt andet løste opgaver indenfor søgemaskineoptimering, konverteringsoptimering samt andre
internet- og designrelaterede opgaver. Det blev en fantastisk lærerig og spændende tid!

Efter halvanden år som selvstændig blev jeg ansat hos CBB Mobil til et projekt, der blandt andet
indebar en lanceringen af den nuværende cbb.dk. Herefter blev jeg ansat hos IIH Nordic, hvor jeg også arbejder den dag i dag. Du kan se hele mit CV online på Linkedin.

Hvor jeg tidligere har haft en ret bred profil, har jeg i dag specialiseret mig indenfor søgemaskineoptimering, som også er der jeg brænder for! Det er fantastisk at arbejde benhårdt på at skabe gode resultater og så kunne følge udviklingen, mens arbejdet bærer frugt.

Jeg ser ofte muligheder, hvor andre ser begrænsninger og jeg går ofte det ekstra skridt, hvor andre giver op! At være vedholdende og fordybe sig
giver gode resultater – ikke blot for mig selv, men også for mine kunder. Og det betaler sig i det lange løb!

Skal vi snakkes ved?

Jeg er på flere forskellige sociale platforme, men du kan nemmest kontakte mig her:

Du kan kontakte mig igennem de to platforme, ligesom du også er meget velkommen til at “connecte” med mig.
Du kan også bare skrive til mig på: kontakt @ martin-albertsen.dk.

Ha’ en rigtig god dag!

De bedste hilsner

Martin Albertsen